BIOLOVE BOMULD POLYAMID
Biolove Bomuld Polyamid er en sjov følgetråd i en blanding af økologisk bomuld og polyamid som delvist er genanvendt og delvist er biologisk nedbrydeligt. Garnet har en crepet struktur og ydermere små løkker, som et bouclégarn. Vi har fået en stor palle hjem fra Italien, hvor garnet var blevet til overs i modeverdenen. Udover en råhvid nuance, som vil egne sig til garnfarvning, finder du Biolove i flere fine farver.
Billig følgetråd
Med Biolove har du mulighed for at eksperimentere med en sjov følgetråd, uden at vælte budgettet. Vi sælger garnet til blot 50 kr. for 500 gram. Du kan kombinere Biolove med andre farverige garner, hvor du ønsker at fremhæve eller afdæmpe en farvenuance eller tilføre struktur og en mere nubret tekstur; det kunne være bomuldsgarnet Recy-Colour, som lige nu findes i et hav af smukke nuancer. Biolove vil også være fin sammen med et fluffy garn, hvor du har lyst til at tilføje et farvestrejf.
Strik med flere tråde
Biolove Bomuld Polyamid kan også sagtens stå alene og spille hovedrollen i et projekt. Du kan eksempelvis tage 3 tråde sammen og opnå en tykkelse der kan strikkes på pinde 3,5-4 mm. Du kan nemt strikke 3 tråde fra en enkelt cone, uden at vinde garnet op i mindre nøgler på forhånd. Vi viser dig hvordan i vores YouTube-video: Strik med 3 tråde fra 1 cone – så bliver det sjovt at arbejde med tynde garnkvaliteter!