#STOPGARNSPILD

Garnspecialistens mission er at stoppe garnspild i verden. Hvert år ender mere end 1 million tons garn som deadstock, dvs. at det ligger og samler støv på et lager! Det giver ingen mening, hverken for planeten eller for alle os som elsker garn. 

At stoppe garnspild er noget, vi arbejder for hver eneste dag. Det gør vi ved at;

  • opspore overskudsgarn fra tekstilindustrien og give det nyt liv i samarbejde med vores kunder
  • sprede budskabet om garnspild

Her kan du læse mere om, hvad garnspild er, og hvordan vi sammen kan stoppe det. 

HVAD ER OVERSKUDSGARN?

Overskudsgarn er garn, der bliver produceret, uden at nogen får glæde af det. Dette er desværre et voksende fænomen i tekstilbranchen. Det skyldes;

  • fejlproduktion; garnet levede ikke op til designerens ønsker
  • overproduktion; de store industrimaskiner kan ikke producere små mængder garn

Garnspecialisten opsporer dette garn og giver det nyt liv hos vores kunder.

HVAD BETYDER GARNSPILD?

Garnspild er betegnelsen for garn, der bliver produceret, men som af en eller anden grund ikke bliver solgt eller brugt og derfor ender som deadstock.

Dette er som nævnt en voksende problematik i tekstilbranchen, som systematisk producerer for meget for at sikre sig mod komme til at mangle garn pga. udfordringer som f.eks. småfejl i indfarvningen eller stofproduktionen. Dette er ofte en uundgåelig del af processen, som jo tager udgangspunkt i kundens ønsker.

HVORFOR ER GARNSPILD ET PROBLEM?

Hvert år bliver der globalt produceret mere end 100 millioner tons garnfibre, og en stor del af dette stammer fra naturen (bomuld, hør, uld…). Der bliver brugt enormt store mængder af CO2, vand og el til hvert eneste kilo garn, og garnproduktion er en meget ressourcekrævende proces, som fylder godt i klimaregnskabet. 

Det er heller ingen hemmelighed, at tekstilbranchen i dag står for mere end 10 % af den globale CO2 udledning. Så når garn går til spilde, har det store konsekvenser for planeten.

Vores holdning er, at alt garn skal reddes – af respekt for naturen og dens ressourcer. Det giver ingen mening at kassere godt garn, som i stedet kan blive til rigtig mange lækre sweatre.

HVOR MEGET GARN ENDER SOM GARNSPILD?

Hvert eneste år ender mere end 1 million tons garn som deadstock og går til spilde. Garn, som ikke fejler noget, der blev bare produceret for meget af det.

Vi samarbejder med udvalgte fabrikker i Italien, og du kan derfor glæde dig til de lækreste materialer, som er håndplukkede direkte fra catwalks 😊

HVOR KOM IDÉEN BAG GARNSPECIALISTEN FRA?

Det hele startede på en ferie i England i 2016.

Mens Zuzana Obel (grundlæggeren af virksomheden) var til rundvisning på en vævefabrik, så hun en lastbil, som kom for at hente affald. Og affaldet – det var en kæmpe container fyldt med overskudsgarn. Dette blev et vendepunkt for Zuzana, og det var på baggrund af denne oplevelse, at idéen til ”red garnet” opstod. 

HVAD GØR GARNSPECIALISTEN FOR AT BEKÆMPE GARNSPILD?

Hos Garnspecialisten sælger vi garn, der kommer fra overskudsproduktion i tekstilbranchen. Det er garn, der ellers ligger på lager og samler støv og med tiden bliver kasseret. Vi opsporer dette garn og giver det nyt liv i vores kunders hænder.

Sammen med fabrikkerne og vores kvalitetsbevidste kunder mindsker vi garnspild og sikrer, at det garn, vi redder, kan komme til glæde og gavn for alle, som ønsker lækkert garn med en god historie og til lave priser.

Vi får nye restpartier ind flere gange om måneden. Vores sortiment ændrer sig hyppigt, og garnerne sælges kun, så længe lager haves. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, som kommer ca. 4 gange om måneden, og bliv holdt ajour.

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT STOPPE GARNSPILD?

Som forbruger har du en stor indflydelse på markedet. Ved at træffe mere miljøbevidste valg kan du være med til at påvirke markedets tendenser. Ved at stille spørgsmål og højere krav, kan du bidrage til en mere bæredygtig verden.

Du kan især påvirke tekstilbranchen ved at dyrke håndarbejde – og strikke dit eget tøj i stedet for at købe maskinproduceret tøj. Tøj man selv har lagt tid og kærlighed i, er man mere tilbøjelig til at passe godt på. Reparer det, hvis det går i stykker, og lad det gå i arv, når det ikke passer længere. Gå all-in på bæredygtig slow-fashion ved at strikke dit eget tøj af garn, der ellers ikke ville blive brugt. Og den slags garn har vi heldigvis masser af.

Giv gerne os og miljøet en hjælpende hånd ved at;

  • følge os på Instagram
  • følge os på Facebook
  • bedømme os på Trustpilot
  • tilmelde dig nyhedsbrevet

Tag gerne billeder eller video og del med andre. Brug disse hashtags;

  • #stopgarnspild
  • #garnspecialisten
Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.