Lynlåse til syning og strik - lynlåse fra Dilling
Gå til hovedindhold Spring til søgning Gå til hovednavigation
Menu

Lynlåse til strik, hækling og kreative projekter

Når du skal vælge lynlås til dit projekt, er det ikke helt lige meget, hvilken du vælger. En lynlås kan give en cardigan karakter, understrege garnets udtryk eller tilføre lige præcis den kontrast, struktur eller finish, der fuldender dit kreative projekt.

Hos Garnspecialisten finder du billige lynlåse i forskellige længder og farver. Alle lynlåse i kategorien er delbare lynlåse og kan bruges til strik, hækling, syning og andre tekstilprojekter.

Lynlåsen er en vigtig del af det færdige udtryk

Ligesom knapper kan være med til at skabe det fulde udtryk i en cardigan, er lynlåsen en vigtig brik i projektets endelige look. Den kan tone udtrykket ned, skabe kontrast eller gøre dit håndarbejde mere praktisk i hverdagen.

Mange bruger lynlåse til:

  • Cardigans
  • Kjoler
  • Tasker og accessories
  • Hoodies
  • Puder
  • Jakker

Overskudslynlåse fra Dillings kollektioner

Vores lynlåse er overskudslynlåse fra Dillings produktion af tøjkollektioner. Hos Garnspecialisten går vi meget op i at mindske ressourcespild med særligt fokus på garnspild. Når muligheden byder sig for at redde andet end garn, griber vi den selvfølgelig – for det ligger i Garnspecialistens DNA.

Derfor kan du nu købe lynlåse online hos os og give dem nyt liv i dine egne projekter. Da lynlåsene er restprodukter fra Dillings produktion, findes der kun et vist antal af hver lynlås i de farver og længder, du ser her på webshoppen.

Find tilbehør til dit næste projekt

Du kan også udforske vores udvalg af knapper, strikkepinde og hæklenåle, følgetråd, garn til babytøj samt naturgarn, hvis du mangler flere detaljer til dit næste kreative projekt.