J’ADORE CUBICS PINDESPIDSER 10 CM
Pindespidserne J’adore Cubics er fremstillet i træ som er lunt og behageligt at have i hænderne. Ydermere er der tale om kvadratiske pindespidser. Firkantede pinde er kendt for at være mere behagelige at strikke med og opleves mere skånsomme for strikkere med tendens til ømme fingre og ledsmerter. Og så er det bare en smuk og funktionel pindespids, som giver mange timers fornøjelse. Pindespidserne fremstilles af KnitPro og er kompatible med hele deres sortiment.
Hvornår skal jeg bruge pindespidser på 10 cm?
J’adore Cubics pindespidser findes i to længder, her er det den korte model på 10 cm. Korte pindespidser egner sig perfekt til strik af små emner som ærmer, huer og børnetøj, mens pindespidserne på 13 cm er gode til projekter med en større omkreds, som trøjer og cardigans. De firkantede pindespidser på 10 cm findes i følgendes pindestørrelser:
- 4 mm
- 4,5 mm
- 5 mm
- 5,5 mm
- 6 mm
- 6,5 mm
- 7 mm
- 8 mm
Når du bruger udskiftelige pindespidser, kan du enkelt og smidigt skifte pindestørrelse midt i et projekt. Skal du eksempelvis til at strikke rib-kanter; så kan du blot lade maskerne blive på wiren og skifte pindene ud til den aktuelle størrelse.
Wires til J’adore Cubics
Wires til de firkantede pindespidser købes separat. Vi anbefaler disse KnitPro Wires, som er smidige og skønne at strikke med i kraft af det indbyggede rotationsled. Det kan også være, at du allerede har wires til udskiftelige pindespidser derhjemme… J’adore Cubics kan nemlig kombineres med alle wires fra KnitPro.