Baby alpaka suri (250 g)

Produktinformation:

Materiale

80 % baby alpakauld 20 % suri alpakauld

Løbelængde pr. 50 gram

ca. 100 m/50 g

Form

i bundter/fed á ca. 250 g

Pris ved 50 gram

40 kr.

Strik

Pinde 3,5-5 mm, men vi anbefaler altid, at du laver din egen strikkeprøve

200,00 kr.

(40 kr. / 50 g)

Produktinformation:

Materiale

80 % baby alpakauld 20 % suri alpakauld

Løbelængde per 50 gram

ca. 100 m/50 g

Form

i bundter/fed á ca. 250 g

Pris ved 50 gram

40 kr.

Strik

Pinde 3,5-5 mm, men vi anbefaler altid, at du laver din egen strikkeprøve

Ressourcer, der ikke er gået til spilde:

ca. 528 l vand
ca. 7,8 kg CO2
ca. 2,1 KwH

Baby alpaka suri er et overskudsprodukt fra den europæiske tekstilindustri, og du er derfor med til at stoppe garnspild og spare på verdens ressourcespild, når du køber det og bruger det til dit håndarbejde.

BABY ALPAKA SURI

Superblødt og lækkert naturgarn, som udelukkende består af det blødeste alpakauld, nemlig baby alpakauld og suri alpakauld.

Baby alpaka uld er noget af det blødeste og mest lækre uld, der findes. Ulden stammer fra alpakaen, der lever i Andesbjergene i Peru, hvor den har brug for en varm og tyk uld til at holde varmen. Selvom det hedder baby alpaka, er det ikke fra alpakaføl. Ulden kommer fra undersiden af alpakaens mave, og er ekstra fin og blød.

Suri alpaka er den fineste og mest superbløde baby alpaka uld, og er silkeagtig og langhåret. Garnet indeholder mikroskopiske luftlommer, som gør garnet meget let og dejlig varmt.

Garnet er præcis det samme som Ren alpaka, det har bare skiftet navn 🙂

Baby alpaka suri er et rigtigt luksusgarn. Som nævnt er det rene naturmaterialer, og det er super blødt og let. Det vil være meget velegnet til en lækker sweater, vest eller cardigan eller måske et dejligt lunt hyggetæppe. Du kan selvfølgelig både strikke og hækle med det, og garnet har en fin tykkelse, så det går hurtigt, når du først kommer i gang. Vi vurderer, at 2 fed vil være nok til f.eks. en sweater i str. M strikket i enkelt tråd.

Strikkefasthed

Vi anbefaler at strikke garnet på pinde 3,5-5. På pinde 4 får vi en strikkefasthed på 20 masker per 10 cm. Garnet kan sagtens bære at strikkes på pinde 5, hvor den rammer de 17 masker per 10 cm. Og hvis du ønsker at strikke den mere op i pinde, kan du også det. Så vil du få et mere luftigt og draperet udtryk, og det kan garnet sagtens bære.

Garnalternativ til populære opskrifter

Garnet har samme tykkelse og løbelængde som Baby Alpaka Merino. De to kvaliteter kan kombineres til flerfarvet strik og anvendes til de samme opskrifter.

  • Sophie Shawl: Garnet vil passe perfekt til et Sophie Shawl fra PetiteKnit, som strikkes på pinde 5 mm.
  • Kumulus Bluse: Gry har strikket en megaflot Kumulus Bluse fra PetiteKnit i én tråd Baby alpaka Suri. Vi vurderer, at to bundter er nok op til størrelse XL.
  • Sweater No. 9: Baby Alpaka Suri passer også perfekt til en Sweater No. 9 fra My Favourite Things Knitwear. På billedet ser du Gry i sin, som er strikket med dobbelt tråd Baby Alpaka Suri, hvilket rammer strikkefastheden på 14 masker per 10 cm på pinde 7. Hun har brugt 568 gram garn til en sweater i størrelse S.
  • Northland Sweater: Garnet passer også til en Northland Sweater fra PetiteKnit. Susanne er i gang med at strikke en i enkelt tråd på pinde 5 mm, hvilket giver 17 masker på 10 cm. Susanne regner med at skulle bruge 3 bundter til str. 2xl.
  • Kristtjørn Sweater: Zuzana har strikket den fantastisk flotte Kristtjørn Sweater fra Hanne Rimmen(se billede her på siden) i Baby Alpaka Suri kombineret med Baby Alpaka Merino.
  • Saturday Shrug: Gry har strikket sig en superfin Saturday Shrug i 2 bundter Baby Alpaka Suri (se billede her på siden). Den strikkes med to tråde, og er et meget nemt begynderprojekt
  • Klint Classic: Gry har strikket en gudesmuk Klint Classic fra Anne Ventzel (se billede her på siden). Til en størrelse M gik der lidt mere end 2 bundter.
  • Garnet kan også bruges til en Champagne Cardigan, som strikkes på pinde 4,5 mm.
  • Memory Sweater kunne også være en mulighed. Den strikkes på pinde 5 mm
  • Du kan også strikke en Lillykjole fra @knitbyjacobsen. Kjolen på billedet (længere oppe på siden) er et projekt undervejs, strikket af Inga som har podcasten @knittingtraditions.

Billigt naturgarn

Det lækre garn er fra et restparti, og det er overskudsprodukt fra tekstilindustrien. Det er bundet i fed á ca. 250 gram. Når vi skriver “ca.”, betyder det, at enkelte fed godt kan veje lidt under 250 gram men afvigelsen vil selvfølgelig være indenfor det, vi lover i vores salgsbetingelser (max. 4 %’s afvigelse).

Vi sælger garnet på cones á ca. 250 g til kun 200 kr./stk.

Opvinding af garn

Garnet kommer som nævnt i bundter/fed og skal derfor vindes op, før du kan strikke eller hækle med det. Til det har du brug for en garnvinde – medmindre du vil bruge en stoleryg eller en hjælper til at holde garnet for dig – og Garnspecialisten sælger også en rigtig fin garnvinde i træ.

Hvorfor vælge alpakagarn?

Alpakaerne lever i Andesbjergene, for de trives bedst over 3.800 meters højde. I disse kolde egne danner alpakaen en tyk uld, som er mange gange varmere end fåreuld. Den kostbare unikke uld indeholder ikke lanolin, fibrene er meget slidstærke, suger kun lidt vand og vejer lidt. Bedst af alt; ulden er utroligt blød og kradser ikke, som vi kender det fra fåreuld.

Vask af 100 % alpaka

Håndarbejde af Baby Alpaka Suri bør vaskes i hånden med uldvaskemiddel. Alternativt kan det evt. vaskes i vaskemaskine på uldprogram, men prøv evt. at vaske din strikkeprøve først.

LIGNENDE PRODUKTER

Scroll to Top