BÆREDYGTIGT GARN

I kategorien Bæredygtigt garn har vi samlet alle de garner vi har, som er produceret med ekstra omtanke for miljøet. Søger du garn af genbrugsfibre, garn certificeret med OEKO-TEX eller GOTS eller innovative materialer med lavere klimaaftryk – som f.eks. garn af tang – er du landet i den rette kategori.

Viser alle 6 resultater

BÆREDYGTIGT GARN

I vores kategori Bæredygtigt garn gemmer vi de lækreste garner med den smukkeste historie. Det er nemlig garn, som er fremstillet af materialer, der er mere bæredygtige, er øko-tex certificerede eller er fremstillet af genbrugsfibre.

Det at garnet er med i denne kategori, betyder dog ikke nødvendigvis, at garnet er bæredygtigt. For at kunne kalde et produkt bæredygtigt, skal der nemlig en livscyklusanalyse til, hvor produktets livsrejse fra vugge til grav gennemgås. Der skal laves et et detaljeret overblik over de miljømæssige påvirkninger forbundet med produktet, hvor alt lige fra råmaterialer og udvindingsmetoder til energi, vand, affald og transport og hvordan produktet afskaffes efter brug indregnes.

Indtil videre er det meget få garnproducenter, der gennemfører denne form for analyse. Men der er stadig flere, der vælger indtænke miljø, dyrevelfærd og sociale faktorer i produktionene eller at tilvælge forskellige certificeringer af garn. Og det er disse garner, vi vil præsentere i denne kategori.

BILLIGT ØKO-TEX GARN

Øko-tex certifikatet er et af verdens mest kendte mærker for garn og tekstiler testet for skadelige stoffer. Med denne certificering sikres du, som forbruger, at garnet er testet for mere end 300 forskellige sundheds- og miljøskadelige stoffer. Derfor er øko-tex certificeringen også kendt under tilnavn “tiltro til tekstiler”.

At garnet er øko-tex certificeret betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om et økologisk produkt. Der er dog stadig tale om varer af høj kvalitet, og du kan derfor roligt vælge varer med øko-tex mærket.

En lille bonus til dig er garnets gode pris. Da vi køber garn direkte hos fabrikkerne, kan vi formidle det til markedets laveste priser.

GARN AF GENBRUGSFIBRE

Et andet type garn du finder i denne kategori, er vores “recy” linje. Vi har en del produkter, som er baseret på at genbruge eksisterende fibre. Det kan være både naturfibre, men også syntetiske fibre, som f.eks. polyester. Man tager simpelthen gamle fibre/garner/tekstiler og spinder dem om til nyt garn. Det er da genialt…. og mere miljøvenligt 🙂

MILJØVENLIGE GARNALTERNATIVER

Udvalget i denne kategori er ikke det største, det er vi godt klar over. Vi inkluderer kun garner, som er produceret med lidt ekstra omtanke for miljøet.

Men det er vigtigt for os at understrege, at bæredygtighed hos os har et langt større omfang end kun det materiale, garnet er fremstillet i.

Følgende gælder derfor ALLE vores garner i HELE webshoppen. 

Alle vores garnleverandører har bæredygtighed højt på dagsordenen. Det er nemlig en rigtig vigtig parameter for os, når vi er ude efter nye leverandører af garn til jer. Det er vigtigt for os, at de bevidst arbejder med bæredygtighed i deres produktion.

Det kan være mange parametre, ikke nødvendigvis kun fremstilling af garn i certificerede materialer. Det kan være social bæredygtighed, hvor de sørger for, at landmænd arbejder under gode og sikre vilkår, eller det kan være dyrevelfærd – at sikre at fx merinofår har det godt, og at fibrene er mulesingfri, altså at fårene ikke har været udsat for mulesing, en smertefuld praksis, hvor et område på fåret, der er angrebet af larver, uden bedøvelse skæres væk med en skarp saks eller kniv.

Mange af vores leverandører finder nye måde at genbruge rester eller uønsket sortiment, eller har udviklet deres egne maskiner, som fx sparer på vand, elektricitet eller fossile brændstoffer.

GARNKØB MED OMTANKE

Hos Garnspecialisten sælger vi kun garn fra tekstilbranchens overproduktion. Garn, der ellers ville ende som deadstock eller gå til spilde.

Vores koncept “red garnet” er baseret på cirkulær økonomi. Det vil sige, at vi opkøber restlagre fra overskudsproduktionen og dermed forlænger garnets levetid. Når du køber garn hos os, giver du det nyt liv og er med til at mindske garnspild.

Vores leverandører producerer gennemsnitlig omkring 2 tons garnspild årligt. Det er dette garn, vi opkøber, fremfor at bestille nyproduceret garn. Du kan derfor købe garn hos os med god samvittighed.

BILLIGT BÆREDYGTIGT GARN

Fordi vi opkøber restpartier direkte fra fabrikkerne, kan vi tilbyde markedets absolut laveste priser. Det synes vi, at du også skal have glæde af 🙂

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.