Overskudstekstil – max 10 pr. person

0,00 kr.

Ikke på lager

Ressourcer, der ikke er gået til spilde:

Dette garn er et overskudsprodukt fra tekstilproduktionen i EU. Vær med til at mindske garnspild ved at forvandle det til noget nyt og smukt.

OVERSKUDSTEKSTIL

OPDATERING: Da overskudstekstilet er meget populært og vi synes, det skal glæde flest muligt, sender vi max 10 pr. person 🙂

I en af vores garnleverancer ankom garnbundterne individuelt indpakket i stofrør. Vi gætter på, at tekstilet har indgået i produktionsprocessen, eksempelvis for at holde styr på garntrådene under indfarvning – måske noget andet… Vi ved det ikke med sikkerhed 🙂 Tekstilet stammer fra vores lækre garn Romeo Baby Alpaka Bomuld.

Lige meget hvilken produktionsfunktion tekstilet har haft, før det landede hos os, håber vi, at det kan finde ny anvendelse i hænderne på vores kreative kunder. Idérige Mette har klippet strimler af tekstilet og eksperimenterer med det som effektgarn på pind 20 mm.

Tekstilet er kunststof, sandsynligvis nylon. Det er ikke så blødt, at det indbyder til beklædning, til gengæld har det en flot batik-lignende indfarvning. Overskudstekstilet findes i forskellige nuancer, som ses på billederne. Vi sender assorteret. Specificerer du farveønsker i en kommentar til din ordre, efterkommer vi ønskerne i den grad beholdningen tillader det 🙂

Hvis du har lyst til at give nyt liv til dette overskudstekstil, kan du bestille det ganske gratis. Du betaler kun for evt. fragt.

 

LIGNENDE PRODUKTER

Scroll to Top