MINDFUL COLLECTION RUNDPINDE 40 CM
Her har vi Mindful Collections faste rundpinde i længden 40 cm. En super anvendelig længde til projekter med mindre omkreds – Grys foretrukne pindelængde til strik af ærmer, huer og børnetøj 🙂
Faste rundpinde fra Mindful Collection er klassiske rundpinde i en smuk og gedigen kvalitet: pindespidser i rustfri stål og wire i nylon-coated stål. Rundpindens samlede længde er 40 cm, hver pindespids måler 10 cm i længden.
Hvornår skal jeg bruge rundpinde på 40 cm?
Hvis du kan lide klassiske rundpinde, der er strikkeklar som de er, er faste rundpinde et godt valg for dig. Her skal du ikke samle pindespidser og wires – grib blot den ønskede strikkepind og slå op til dit drømmeprojekt. Med en længde på 40 cm passer disse korte rundpinde godt til ærmer og huer – projekter med lille omkreds og hvor du traditionelt ville anvende strømpepinde eller måske teknikken magic loop. Du finder Mindful Collection rundpinde på 40 cm i følgende pindestørrelser:
- 2 mm
- 2,5 mm
- 3 mm
- 3,5 mm
- 4 mm
- 4,5 mm
- 5 mm
- 5,5 mm
- 6 mm
- 6,5 mm
- 7 mm
- 8 mm
- 9 mm
- 10 mm
Hvad er Mindful Collection?
Mindful Collection er KnitPros serie af strikkepinde og -tilbehør, i rustfrit stål med flotte turkise detaljer. Mindful Collection lægger op til at finde ind i et fokuseret og roligt flow, når du strikker. Du inviteres ind i et univers af smukke mandalaer og inspirerende ord. Hver størrelse af Mindful Collections rundpinde præsenterer dig for sit eget motto.
Hvis du ønsker at skabe sammenhæng og overblik i din samling af strikketilbehør og -pinde, kan du tage et kig på hele vores udvalg af Mindful Collection eller vores lækre projekttasker fra Project RE:DESIGNED.