BOMULDSGARN MED GENBRUGSBOMULD
Vi er altid glade for at give glemt garn nyt liv – når garnet tilmed er spundet af genbrugsfibre, bliver vores smil ekstra brede 🙂 Det er tilfældet med dette cool bomuldsgarn fra Italien, hvor en stor andel af fibrene er genanvendt bomuld. Garnet består af to hvide og to sorte tråde, spundet sammen til et sort-hvidt garn. Garnet løber 190m pr. 50 gram og giver et meleret resultat med flot kontrast.
Garn til sommertøj og meget andet
Alene er bomuldsgarnet oplagt til sommertøj til børn og voksne. Bomuld er behageligt når termometeret viser varme grader – og garnet har en tykkelse og styrke som gør det anvendeligt til håndstrik, hækling, maskinstrik og vævning. Bomuldsgarn med genbrugsfibre er også et super valg til interiør som håndklæder og klude, da det kan vaskes i maskine.
Strikkefasthed
Lea har strikket en prøve, hvor hun kombinerer Denimcasual Genbrugsbomuld med vores Stanford Børstet Mohair Merino. Det giver et både blødt og loddent resultat, hvor meleringen bliver mere diskret, men stadig med en cool kant.
- En tråd Denimcasual og en tråd Stanford på pind 5,5 mm: 10 cm = 16 masker
- En tråd Denimcasual på pind 3 mm: 10 cm = 24 masker
Garnalternativ til strikkeopskrifter
- Kombinationen af Denimcasual Genbrugsbomuld og Stanford Børstet Merino Mohair vil være perfekt til en klassisk cardigan med et twist, nemlig Shiny Mollie Mohair fra LeKnit.
- Fra samme strikdesigner kan vi anbefale den nuttede børnetrøje Peter Pindsvin, der også vil være skøn i denne garnkombination.
- Vil du strikke en smuk sommertop, kan vi anbefale Euphoria Top fra Popknit, hvor strikkefastheden passer til en enkelt tråd Denimcasual.
Billigt genbrugsbomuldsgarn
Denimcasual er som vores andre garnkvaliteter et overskudsgarn fra den Europæiske modeindustri. Vi har reddet det fra en trist skæbne i glemsel på et fjernt lager og du har nu mulighed for at adoptere en skøn cone på 1,2 kg, som vil danne udgangspunkt for mange spændende projekter. Prisen er bare 350,- kr.
Vaskeanvisning
Hvis du vælger at bruge Denimcasual alene til eksempelvis klude eller håndklæder, kan du vaske det i maskine. Da bomuld kan krybe, anbefaler vi kraftigt at vaske en strikkeprøve inden du kaster dig ud i dit egentlige håndarbejde. På den måde, kan du finde af hvor meget garnet evt. krymper i vask og tage højde for dette i dit arbejde.
Kombinerer du garnet med eksempelvis Stanford Børstet Merino Mohair, skal du vaske i hånden og med uldsæbe 🙂