LÆKKERT MERINOGARN
Mona Merino 15/2 er et fantastisk uldgarn i 100% merinould. Med en løbelængde på ca. 375 m pr. 50 gram er garnet perfekt til strikkemaskiner og vævning. Med nogle tråde holdt sammen, giver garnet ligeledes vidunderlige resultater i håndstrik!
Garnet er totrådet og spundet af det skønne naturmateriale merinould. Farvepaletten er naturlig og douchet. I nogle varianter står farven helt rent (sort, mosgrøn, himmelblå og dueblå). Andre varianter er let melerede (kanel, tang og petroleum).
Her får du et garn i topkvalitet og med rigtig mange anvendelsesmuligheder – og til en virkelig god pris! Ren merinould til bare 20 kr. pr. 50 gram. Det bliver blot 520 kr. for hele 1,3 kg merinogarn. Selv om prisen er lav, er kvaliteten i top og vores leverandør garanterer, at uldfibrene kommer fra får, der ikke har været udsat for mulesing.
Uldgarn til babystrik
At strikke i blødt uldgarn til de allermindste er en kæmpe fornøjelse! Du får ikke kun et smukt og blødt produkt, men støtter det lille barn i at temperaturregulere og føle sig godt tilpas. Merinould er fugtabsorberende, blødt mod huden og dejlig luftigt. Alt sammen egenskaber, som gør garnet ideelt til tæpper, tøj og tilbehør til store og små børn. Mona Merino 15/2 kan endda vaskes i maskine – det gør hverdagen med børn lidt lettere 🙂
Merinogarn til vævning og strikkemaskine
Hvis vævning eller maskinstrik er dit foretrukne medie, behøver du ikke lede længere efter et fantastisk uldgarn til dit næste projekt. Et godt vævegarn i uld kan være svært at finde til en fornuftig pris og god kvalitet. Mona Merino leveres på cones i lange ubrudte forløb, så den er lige til gå til. Vi kan ikke garantere, at garnet er trendstærkt, men til islæt er den perfekt.
Til strikkemaskine er Mona Merino 15/2 helt ideel. Det er nemt at trække garntråden fra conen og de to tråde sikrer, at det strikkede resultat holder sig pænt og ikke trækker skævt.
Strikkefasthed
Det er umuligt at holde fingrene fra dette lækre og bløde merinogarn – så vi har selvfølgelig strikket en masse prøver for at lære garnet endnu bedre at kende:
- 1 tråd Mona Merino 15/2 på pind 2,5 mm: 10 cm = 30 masker
- 2 tråde Mona Merino 15/2 på pind 2,5 mm: 10 cm = 25 masker
- 3 tråde Mona Merino 15/2 på pind 3,5 mm: 10 cm = 22 masker
- 4 tråde Mona Merino 15/2 på pind 4,5 mm: 10 cm = 19 masker
- 5 tråde Mona Merino 15/2 på pind 4,5 mm: 10 cm = 18,5 masker
- 5 tråde Mona Merino 15/2 på pind 5 mm: 10 cm = 18 masker
Blød merino til en smuk sweater
Gry har, med sin unikke sans for at få garn til at stråle, slået op til en utrolig smuk sweater i den mosgrønne Mona Merino. Med udgangspunkt i Midori Hiroses White Mountains Light, er Gry godt i gang med forårets nye favorittrøje 🙂
Opskriften er en raglantrøje med raffinerede detaljer. Trøjen strikkes oppefra og ned, den er skrevet på engelsk. Se hvordan trøjen tager form her i billedgalleriet.
Strik med flere tråde
Hvis du bæver lidt ved tanken om at strikke med mange tråde sammen, kan vi berolige dig med, at der er flere metoder, som gør det både let og sjovt! Hvis du vil strikke et projekt med 3 tråde, er der en fantastisk teknik, som gør det muligt at strikke direkte fra conen, uden at vinde garn af først. Vi har lavet en video, der viser hvordan det foregår. Du kan se videoen på YouTube via dette link: Strik med 3 tråde fra 1 cone.
Vil du strikke med endnu flere tråde, kan du lave perfekte garnnøgler med et krydsnøgleapparat fra KnitPro. Fra et sådant nøgle kan du trække en tråd både fra midten og fra ydersiden, det vil sige 2 garntråde pr. nøgle. Det kan naturligvis også kombineres med 3-trådsteknikken, omtalt lige ovenfor 🙂
Billigt og mulesingfrit merinogarn
Merinould er et naturligt uldprodukt, der kommer fra merinofåret. Fiberen er kruset og blød, så i forhold til almindelig uld er merinould blødere og tyndere. Det kradser ikke som almindelig uld kan gøre og er derfor særdeles velegnet, hvis man er lidt uldsart. Selv om Mona Merino både er mulesing frit, blødt og smukt, koster det ikke en formue. Vi synes, at alle skal have mulighed for at nyde glæden ved håndarbejde og sælger derfor merinogarnet til bare 520 kr. pr. cone á minimum 1,3 kg. Det svarer til kun 20 kr. pr. 50 gram.
Vask af merinogarn
Normalt anbefaler vi altid håndvask af strik. Luftning og håndvask er de mest skånsomme måder at vedligeholde dit strik og sørge for, at det holder i mange år. Mona Merino 15/2 har fået behandlingen Total Easy Care, hvilket betyder, at det tåler maskinvask. Det kan du især nyde godt af, hvis du anvender garnet til baby- og børnestrik.