FIESTA REN ULD
Ren uld i en smuk lyseblå farvenuance. Garnet er 1-trådet med diskret varierende tykkelse. Vi har prøvestrikket garnet, og det trækker ikke skævt. Til gengæld får du en flot levende struktur takket være garntrådens varierende tykkelse og melerede indfarvning. Ved vask bliver Fiesta blød og lækker. Et virkelig dejligt garn, som kan strikkes alene eller kombineres med andre garnkvaliteter og følgetråde til dit helt unikke udtryk. Med 1,4 kg garn har du nok til flere projekter. Og så koster det kun 17,50 kr. pr. 50 gram.
Indfarvning
Hver cone på 1,4 kg har partier af garnet i to indfarvninger. Du kan se det i billedgalleriet. Heldigvis er der flere måder, du kan arbejde dig rundt om “problemet”:
- Vind garnet op i portioner og anvend de to indfarvninger til hver sit projekt
- Strik Fiesta Ren Uld sammen med en farvet følgetråd – det vil sløre indfarvningsforskellene
- Vind garnet op og strik med dobbelttråd – en af hver indfarvning
Strikkefasthed og garnkombinationer
- Strikket med en enkelt tråd på pind 4 mm, rammer Fiesta Ren Uld en fasthed på 22 masker
- Fiesta Ren Uld + dobbelttråd Oblivion Merino Melange på pind 4 mm: 10 cm = 18 masker
- Fiesta Ren Uld + Sandra Bomuld Hamp 14/2 på pind 5 mm: 10 cm = 17 masker
- Fiesta Ren Uld + Vertigo Tweed Følgetråd på pind 5 mm: 10 cm = 16 masker
Strikkeprøverne, kan du se i billedgalleriet her på siden – og husk at vi alle strikker forskelligt, så strik selv en prøve, for at bestemme den rette pindestørrelse til dit projekt.
Strikkeforslag
- Peggy Sweater fra Le Knit er en rummelig strukturstrikket trøje, som kan strikkes i en enkelt tråd af denne rene lyseblå uld
- Er du til det mere melerede look, kan du strikke PetiteKnits Novice Sweater i en kombi af uld og Vertigo Tweed
- Fiesta Ren Uld og Oblivion Merino Melange kan blive til en lun og lækker Kumulus Bluse fra PetiteKnit
Opvinding af garn
Hvis du vil vinde uldgarnet op i mindre portioner, gør et krydsnøgleapparat arbejdet meget lettere. Vi forhandler KnitPros krydsnøgleapparat for 350 kr.