ALIZE REAL 40
Alize Real 40 er et super strikkevenligt garn i en kombination af uld og akryl. Garnet vil passe til mange populære opskrifter med sin anvendelige tykkelse, der fint strikkes på pinde 3-5 mm. Alize Real 40 har en indbydende lodden overflade og et fluffy look. Samtidig kan du nyde godt af akrylens slidstyrke og diskrete glans.
Billigt garn til efterårsstrik
Alize Real 40 giver dig mulighed for at kaste dig ud i flerfarvet strik, uden at det koster en formue. Vi sælger garnet til bare 25,- kr. pr. 100 gram. Så her er chancen for at berige dig selv eller en af dine kære med en strikket kreation i skønne farver. Farvenuancerne i Alize Real 40 klæder hinanden utrolig fint, så du kan roligt sammensætte dem på kryds og tværs.
Prisvenligt garnalternativ
Mulighederne er mange med Alize Real… Vi har ikke selv nået at slå masker op i dette garn, men har allerede flere projekter i tankerne:
- Diamonds and Pearls Sweater fra Popknit – vil være så smuk med den lodne finish i din yndlingsfarve
- Porcelain Sweater fra Lene Home Samsøe – her har du rig mulighed for at kombinere smukke nuancer
Fiberindhold
Alize Real 40 er fremstillet af uld og akryl. På banderolen kan du læse ordet ‘angora’, men der er altså ikke tale om et angoragarn.