CHARLOTTE BØRSTET ALPAKA
Charlotte er et ultralækkert garn med masser af bløde alpakafibre. Garnet vil være skønt til bluser, huer og andet tøj, som bæres lige mod huden. Alpakauld føles nemlig blødere og mindre stikkende end mohair. Til gengæld kan Charlotte Børstet Alpaka bruges på samme måde som et luftigt mohairgarn – enten som følgetråd til andre garnkvaliteter eller til den smukkeste, florlette strik. Vælg din favorit blandt de smukke støvede nuancer og lad garnet få nyt liv i dine hænder.
Strikkefasthed
- 2 tråde på pind 5 mm: 10 cm = 16 masker
Garn til en luftig sommerbluse
Gør som Zuzana og strik en sommerdrøm af en luftig kortærmet bluse. Med 2 tråde af denne bløde alpaka har Zuzana strikket en ny sommerfavorit. Hun har brugt opskriften Sea Loop Tee fra Other Loops. Blusen er strikket med to tråde, en i hver af henholdsvis Isblå og Gråbeige. Du kan selvfølgelig også sagtens strikke din version i bare en enkelt farve, med dobbelt tråd. Se det smukke resultat i billedgalleriet øverst på siden.
Strik med fluffy mohairgarn
At strikke i lette og luftige garnkvaliteter er en kæmpe fornøjelse. Få garnet på pindene og se det forvandles til bløde, lune kreationer, maske for maske. Der er masser af skønne strikkeopskrifter til fluffy garn med alpaka eller mohair. Her har vi samlet nogle forslag til dig:
- UhLala Knitwear har den fineste basis cardigan til børn: Softpuff Cardigan Junior. Opskriften kan strikkes med to tråde Charlotte Børstet Alpaka.
- Zuzana har udviklet sin egen opskrift på en lang sommerkjole med lommer: Hello Summer Kjole. Strik den med to tråde Charlotte Børstet Alpaka.
- Like a Cloud Dress er endnu et bud på en luftig sag fra UhLala Knitwear. Strik den med en enkelt tråd Charlotte og nyd den på alle årstider.