BLØDT OG CHUNKY ULDGARN
Peru Fat Wool Bouclé er et unikt og virkelig skønt garn i den rigtig tykke ende. Med en løbelængde på bare 30 meter pr. 50 gram er det et uldgarn som kan strikkes på omkring pinde 7-9 mm. Blandingen af mohair, alpaka og merinould giver et garn som er både blødt og med en sprød struktur. De store løkker giver masser af fylde og en flot strikket overflade, hvor maskerne smelter sammen og giver et samlet udtryk. Peru Fat Wool kommer i en elegant sort farvenuance.
Strikkefasthed
Vi har selvfølgelig strikket et par prøver i det dejlige, kraftige uldgarn:
- Rebekka har strikket glatstrik på pinde 9 mm: 10 cm = 9 masker
- Zuzana har strikket ret-riller på pind 7 mm: 10 cm = 8 masker
Strikkeopskrift på Bomberjakke
Zuzana har udviklet en cool opskrift specielt til Peru Fat Wool Bouclé. Jakken er med lynlås og kanter i koksgrå uld. Du kan se det fine resultat i billedgalleriet. Hvis du har lyst til at gøre Zuzana kunsten efter, kan du købe opskriften her: Strikkeopskrift på Bomberjakke – vi har også Kits til Bomberjakke, hvor du får både Peru Fat Wool Bouclé, garn til kanterne, lynlås, #STOPGARNSPILD-label og strikkeopskrift til en fordelagtig pris.
Garnalternativ til Marble Sweater
Med en strikkefasthed på 9 masker er Peru Fat Wool Bouclé et perfekt garnalternativ til PetiteKnits hyggelige og hurtigt strikkede Marble Sweater. Du behøver ikke kombinere garnet med andre kvaliteter – strikkefastheden passer med bare en tråd af Peru Fat Wool Bouclé. Du skal bruge 2 cones til str. XS-S-M. 3 cones til str. L-XL-2XL. 4 cones til str. 3XL-4XL-5XL
Gratis strikkeopskrift på hætte med halstørklæde
Du kan også strikke en varm og tyk hætte med halstørklæde efter den gratis opskrift Drops 109-56 fra Garnstudio. En hætte som vil blive super elegant i det sorte uldgarn, samtidig med at den vil holde dine ører varme på selv de koldeste vinterdage.
Gaver til en garnentusiast?
Leder du efter en gave til en garnentusiast – eller måske til dig selv? Vi har samlet en masse garnlækkerier, som vil få det store smil frem hos de fleste garnelskere: Gaver til Strikkere.