GARNPAKKE TIL COPENHAGEN MAC SLEEVE
170,00 kr.
HÆKLEKIT TIL COPENHAGEN MAC SLEEVE
Zuzana har hæklet en rigtig fin og enkel sleeve til sin 13 tommer Mac Computer efter opskriften Copenhagen Mac Sleeve. Tasken passer perfekt til computere som måler ca. 22 x 31 cm.
Copenhagen Mac Sleeve er hæklet i 1 tråd merino viskosegarn holdt sammen med fluffy mohair følgetråd. Vi har sammensat et hæklekit med det garn og lynlås du skal bruge :-)
Copenhagen Mac Sleeve er ikke foret. Vi synes ikke det er nødvendigt :-)
Hæklekittet indeholder:
- ca. 2 bundter (200g) ROMANCE merino tencel / viskose
- ca. 1 nøgle (50g) APOLLO fluffy mohair følgetråd lagt dobbelt
- 1 stk lynlås 40 cm
OBS: Følgetråd er allerede lagt dobbelt, dvs. at du skal hækle med 1 tr. ROMANCE sammen med 1 tr. fluffy mohair.
Hæklekittet indeholder udelukkende garn og lynlås.
- Opskriften på Copenhagen Mac Sleeve medfølger ikke, men kan købes her.
- Du skal også bruge hæklenål 5 mm og andre redskaber (saks, maskemarkører, osv.) som ikke medfølger i kittet.
Om hækleopskriften
Copenhagen Mac Sleeve er et enkelt projekt, der også er velegnet til nybegyndere. Teknikken består af luftmasker, stangmasker og fastmasker.
Tasken måler ca. 24 cm i højden og ca. 33 cm i bredden.
Tasken hækles som ét langt rektangulært stykke, der efterfølgende foldes fra højre mod venstre. Herefter roteres arbejdet, så de oprindelige sider bliver taskens top og bund, mens den oprindelige top og bund bliver taskens sider. Siderne hækles sammen, og langs åbningen hækles en række fastmasker, inden lynlåsen sys i. Lynlåsenderne skjules inde i tasken.