Bliv klar til sommerstrik med vores bomuld silke garn
Gå til hovedindhold Spring til søgning Gå til hovednavigation
Menu

SILKEGARN MED BOMULD - CERTIFICERET IHT. OEKO-TEX® STANDARD 100

Er du også klar til sommerstrik? Så er dette silkegarn med bomuld lige det, du har brug for :) Garnet er spundet af 12 tråde, som hver indeholder silke og bomuld. Det strikkede resultat er smukt med en diskret glans og dejligt og blødt at røre ved. Garnet folder sig ud efter strikning og vask – så lad dig ikke narre af det lidt stramme, faste udseende på conen. Vi kan garantere et blødt resultat :)

Strikkefasthed

På pind 3,5 mm har vi lavet en strikkeprøve og opnået følgende strikkefasthed: Pind 3,5 mm: 10 cm = 23 masker Noget af det smukke ved strik er, at vi alle strikker forskelligt, så strik og vask altid din egen strikkeprøve, før du går i gang :) Bomuld Silke kan også nemt opnå en strikkefasthed på 24 masker pr. 10 cm. Nedenfor finder du strikkeforslag til både 23 masker og 24 masker.

Garnalternativ til Lacey Loop Tee

Lacey Loop Tee fra Other Loops er et rigtig godt bud på sommerstrik, som du vil blive glad for, når de varme dage kommer. Kombinationen af bomuld og silke giver en luftig og let top. Zuzana har strikket sin i størrelse L, og der var nok garn i én cone.

Garnalternativ til Cima Tee

Cima Tee fra Misknits / Fifty Fabulous har et sjovt mønster, som næsten strikker sig selv. For du kan altid strikke en række til ;-) Se Grys Cima Tee i billedgalleriet øverst på siden.

Opskrifter med 23 masker:

  • Garnalternativ til Poppy Tee - en klassisk t-shirt fra PetiteKnit
  • Garnalternativ til Elisabeth Blouse - en smuk bluse med krave fra PetiteKnit

Opskrifter med 24 masker:

Her har vi fundet to gratis opskrifter til dig, begge fra Drops:

Silkegarn på cones

Da vores silkegarn med bomuld leveres på cones, er det nemt at arbejde med. Uanset om du strikker eller hækler, tufter eller væver, er processen enkel, når garnet er på cones. For eksempel slipper du for at hæfte mange ender :)

Overskudsgarn fra et familiedrevet spinderi

Garnet er overskudsgarn fra en mindre producent af silkegarn i Schweiz. Spinderiet er en af vores gode samarbejdspartnere, når det gælder at reducere garnspild. De har gået alle deres processer efter i sømmene og indgået en aftale med Garnspecialisten, så vi sammen kan sikre, at den værdifulde silke ikke går til spilde, men i stedet ender i hænderne på garnentusiaster :)
Spring produktgalleriet over

Passer godt sammen med:

100% naturgarn
Isla Mohair Merino 3/6 (250 g) - Råhvid Isla Mohair Merino 3/6 (250 g) - Råhvid
Isla Mohair Merino 3/6 (250 g) - Råhvid
60% mohair 40% merino

ISLA MOHAIR MERINO 3/6 Et råhvidt garn med mohair og merinould - og intet andet :) Vi er faldet pladask for denne skønhed, som bare kalder på at komme på pindene og blive forvandlet til alle mulige fantastiske projekter. Kombinationen af merinould og mohair giver et garn med en let lodden overflade, dog ikke nær så fluffy som en klassisk mohair-følgetråd. Om merinould Merinould er et naturligt uldprodukt, der kommer fra merinofåret. Fiberen er stærkt kruset og blød, så i forhold til almindelig uld er merinould blødere og tyndere. Det klør og kradser ikke som almindelig uld kan gøre og er derfor særdeles velegnet, hvis man er lidt uldsart. Om mohair Mohair stammer fra angorageder og er en naturlig fiber, med mange af de samme egenskaber som merinould. Mohairfibrene er længere og mere glansfulde, hvilket giver en smuk finish til dit strikkeprojekt. Varmeisolering og god slidstyrke er også egenskaber, der kendetegner mohair og som du vil få glæde af i dette råhvide naturgarn. Strikkefasthed Sådan et råhvidt garn med mohair og merinould fortjener selvfølgelig en strikkeprøve. Vi har fået følgende strikkefasthed: 1 tråd Isla Mohair Merino 3/6 på pind 3,5 mm: 10 cm = 19-20 masker 2 tråde Isla Mohair Merino 3/6 på pind 6 mm: 10 cm = 14 masker Garnalternativ til Ingrid Sweater fra PetiteKnitMed en tråd Isla kan du strikke den skønne Ingrid Sweater fra PetiteKnit med det flotte mønsterstrik. Catharina har brugt 591 gram gran til en størrelse L.Garnalternativ til Simply Me Blouse fra NorgardknitMed en tråd Isla kan du strikke den smukke Simply Me Blouse med den fine rygdetalje.Garnalternativ med 20 masker Klint Classic fra Anne Ventzel er en lille elegant sweater med et enkelt strukturmønster og karakteristisk raglan - et perfekt projekt til Isla Mohair Merino 3/6 Den populære Cloud Blouse fra PetiteKnit vil også være vidunderlig i Isla. Har du lyst til at strikke din helt egen version af den stribede Olga Sweater fra PetiteKnit, kan det også lade sig gøre - Isla er nemlig et perfekt garn til farvning med syrefarver. Se nedenfor :) Garnalternativ med 14 masker 2 tråde Isla Mohair Merino 3/6 vil være perfekt til PetiteKnits Novice Sweater - Chunky Edition. Chunky Dahlia fra LeKnit vil gøre sig fantastisk i 2 tråde Isla, hvor mohairen vil give den smukkeste finish. Cardigan No. 7 fra My Favourite Things Knitwear vil helt sikkert blive en elsket del af garderoben. Naturgarn til garnfarvning Isla Mohair Merino 3/6 er et fantastisk bud på et rent naturgarn til indfarvning med syrefarver. At farve med syrefarver er en legende, sjov proces, som tilføjer et helt nyt aspekt til dine garnprojekter. Når du farver dit eget garn har du mulighed for at skabe helt unikke kreationer og skabe lige præcis den trøje, den hue, det sjal eller den nederdel, som du ønsker dig. Det kræver ikke specialudstyr at komme i gang med garnfarvning. Vores kunde Signe har afprøvet garnfarvning, som du kan se i et af de første billeder her på siden: Sådan kan 250g Isla også se ud! Jeg startede med at vinde nøgler op af 50g og lavede derefter disse til fed igen på min garnvinde. Jeg har farvet garn med syrefarve de sidste tre år hjemme i mit køkken. Jeg har mest farvet ensfarvet garn, men er det seneste år begyndt at eksperimentere med flerfarvet garn også.  Opvinding af garn Garnet kommer i bundter/fed og skal derfor vindes op, før du kan strikke eller hækle med det. Til det har du brug for en garnvinde - medmindre du vil bruge en stoleryg eller en hjælper til at holde garnet for dig - og Garnspecialisten sælger også en rigtig fin garnvinde i træ. Går du all in på at gøre det nemt, kan du også finde et krydsnøgleapparat.

200,00 kr.*
Produktmængde: Indtast det ønskede beløb, eller brug knapperne til at øge eller formindske mængden.
100% naturgarn
Cici Schappesilke cert. OEKO-TEX® STANDARD 100 (300 g) - Råhvid Cici Schappesilke cert. OEKO-TEX® STANDARD 100 (300 g) - Råhvid
Cici Schappesilke cert. OEKO-TEX® STANDARD 100 (300 g) - Råhvid
100% schappesilke

SILKEGARN certificeret iht. OEKO-TEX® STANDARD 100 Silkegarn af 100% schappesilke fremstillet i Schweiz - det er blødhed og følelsen af luksus! Vi har fået garnet hjem på cones á 300 gram. Nok til at kreere en skøn og blød camisole, top eller undertrøje. Den råhvide silke har en meget smuk glans og en dejlig elasticitet, når den strikkes. Schappesilke har fine temperaturregulerende egenskaber. Silkegarn sørger for, at du holder dig lun om vinteren og kølig om sommeren. Strikkefasthed Zuzana har lavet et par strikkeprøver og fået følgende strikkefasthed: 1 tråd på pind 2,5 mm: 10 cm = 28 masker 2 tråde på pind 4 mm: 10 cm = 24 masker Strik og vask altid din egen strikkeprøve, inden du går i gang - for vi strikker alle forskelligt :) Strikkeopskrifter til blødt silkegarn Med en strikkefasthed på 28 masker pr. 10 cm, er Schappesilke perfekt til elegante bluser, toppe og T-shirts: Cloud Tee fra PetiteKnit vil få ekstra glans i den råhvide silke. 1 cone á 300 gram er nok til alle størrelser. Camisole No. 2 fra MyFavouriteThingsKnitwear er en ribstrikket top med smalle stropper, som kan bruges både som lunende undertrøje eller let sommertop. 1 cone á 300 gram er nok til alle størrelser.Gry har strikket en fantastisk lækker Ranuculus Tee i en tråd Cici Schappesilke Oeko-Tex og en tråd Bomuld Silke Oeko-Tex, som er florlet luftig og superlækker til sommer og til fest.Råhvidt silkegarn til farvning Silke er et fantastisk materiale at bruge til indfarvning. De hvide fibre fra silkesommerfuglenes kokoner tager godt imod farvepigmenter og giver resultater hvor farverne står klart og rent frem. Du kan indfarve garnet i din yndlingsfarve og få lige den nuance, du ønsker til dit silkebløde projekt. Schappesilke er også god som følgetråd, hvor den giver glans og ekstra blødhed. Farver du garnet med henblik på at bruge den som følgetråd kan du vælge at speckle den eller indfarve i en kontrastfarve for et meleret resultat. Du kan naturligvis også farve schappesilken i en nuance der matcher dit garn smukt og harmonisk :) Vi har alt hvad du skal bruge for at komme i gang med den sjove proces det er at indfarve garn.  Overskudsgarn fra et familiedrevet spinderi Garnet er et overskudsgarn fra en mindre producent af silkegarn i Schweiz. Spinderiet er en af vores gode samarbejdspartnere, når det kommer til at reducere garnspild. De har kigget deres processer efter i sømmene og indgået en aftale med Garnspecialisten, så vi sammen kan sikre, at intet af den kostbare silke går til spilde, men i stedet ender i hænderne på garnglade mennesker :).

360,00 kr.*
Produktmængde: Indtast det ønskede beløb, eller brug knapperne til at øge eller formindske mængden.
Tip Merino Følgetråd (900 g) - Råhvid Tip Merino Følgetråd (900 g) - Råhvid
Tip Merino Følgetråd (900 g) - Råhvid
65% merino extrafine 33% polyamid 2% elastan

TIP MERINO FØLGETRÅD Et drømmegarn til garnfarvning! Tip er et elastisk garn af råhvid merinould i kvaliteten extrafine. Teksturen er en blød, letbørstet bouclé, som giver det skønneste sky-agtige resultat. Kombinationen af extrafine merino og polyamid, giver et ideelt garn til garnfarvning. Den rene hvide farve er det perfekte udgangspunkt for rene og klare nuancer. Prøv at speckle Tip Merino Følgetråd og skab et fuldstændig unikt resultat med de farvenuancer, du elsker højest. Hvidt garn til garnfarvning Vi er mange hos Garnspecialisten der er vilde med garnfarvning. Vores foretrukne metode er at arbejde med syrefarver. Syrefarver giver klare farver, processen er sjov, legende og resultatet ses hurtigt. Og så er syrefarver et forholdsvist miljøvenligt valg, da processen kun kræver et lavt energiforbrug i sammenligning med plantefarvning. Har du ikke prøvet syrefarver før, kan du starte ud med farvepulver i små eller store portioner: 10 gram eller 100 gram.  Udvalg af garn til farvning Hvis du har lyst til at eksperimentere mere med lækre garnkvaliteter og skønne farver, har vi masser af garn på lager, som egner sig til farvning. Tag et kig i vores kategori Garn til Farvning. Her får du overblik over de af vores garner, der findes i hvide/lyse nuancer, som kan danne udgangspunkt for dine farveeksperimenter :) Opvinding af garn Tip Merino Følgetråd skal vindes op i fed, inden du kaster dig ud i at farve det. Sådan kan du indfarve mindre portioner ad gangen, samt fremme en jævn indfarvning. Du kan naturligvis vinde garnet op på gammeldags manér, omkring den ene arms hånd og albue. Et lidt sjovere alternativ er at bruge en Garnvinde i træ. Huske at binde et par tråde om fedet for at holde styr på garnet og undgå kludder, når du arbejder med det i farvegryden.

360,00 kr.*
Produktmængde: Indtast det ønskede beløb, eller brug knapperne til at øge eller formindske mængden.