Solfarvning er nemt, 100% naturligt og en CO2-venlig proces til farvning af garn. Her bruger du varmen fra solen til at farve dit garn med diverse planter og metaller. 

Dette skal du bruge: 

  • GARN 

Naturmaterialer (bomuld, uld, hør, silke...), som er bleget eller kun lidt farvet (se her for inspiration) 

  • PLANTER

Diverse planter, grøntsager, trær eller blomster, såsom rødbede, løgskaller, morgenfruer, spinat, valnødder, mm.

  • METALLER

Alt hvad du kan finde rundt om huset. Rustne nåle eller skruer, kobber, bronze, mønter, nøgler, dåser, osv. Jo mere rust eller oxidering, desto bedre. 

  • INDFARVNINGS VÆSKE

Vælg en af følgende:  

  • vand
  • eddikevand (10ml per 1 liter vand)
  • saltvand (2 tsk per 1 liter vand)
  • havvand

Andre materialer: beholder med låg (glas, flasker eller plastik beholdere er gode, men dåser, gryder og pander er også OK), gummihandsker og forklæde. Det kan godt være lidt messy :-)

 

INSTRUKTIONER

Alt garn skal være bejdset før du går i gang med at  farve det. Ellers risikerer du, at farven ikke holder efter vask :-( Det er også derfor man bruger metaller i solfarvning,  da det hjælper lidt på det. Læs mere her:  

1. Vælg dine planter og metaller og kom dem i beholderen. Tilføj væske og luk beholderen. Sæt udenfor, hvor der er mest sol. 

2. Vent min. 2, men gerne 6 uger. Du kan øge temperaturen ved at placere beholderen på et stykke reflekterende materiale, såsom aluminium folie. Du kan også placere beholderen ind i en kagedåse, som er sort. Med denne metode får du en ovn-effekt. 

3. Åben beholderen, hæld væsken fra, skyl garnet og voila :-)