Zuzana Madsen og Pernille Glad Rydicher

Bagved garnhylderne

 

Det er os, Pernille og Zuzana, der svarer på dine e-mails, SMS, telefonopkald, Facebook- eller chatbeskeder, samt pakker dine bestillinger. 

Vi elsker at strikke, væve, kniple og hækle. Du kan derfor spørge løs om alt, hvad der med tæthed, strikkefasthed, krympning, mm. har at gøre. Vi kan kontaktes via: 

  •    telefon (2782 6990 - Zuzana Madsen)
  •    e-mail: info@garnspecialisten.dk
  •    chat: klik på Let's Chat knappen nederst til højre 

Du vil nogle gange kunne opleve, at vi ikke er i stand til at tage telefonen eller besvare e-mails med det samme. Det kan godt være, fordi vi pakker garn, snakker med kunder eller er ude på jagt efter gode tilbud på garn til dig. 

Skriv derfor gerne en SMS, eller læg evt. besked, og vi vender ALTID tilbage.  

 

Vi er kendt for vores brugervenlighed, kundeservice og lave pris, men tag ikke kun vores ord for det.

Se, hvad andre skriver om Garn Specialisten på Trustpilot. 

 

 

Garn online i topkvalitet

 

Garn Specialisten ApS er et dansk firma, som specialiserer sig i import og salg af garn restpartier - både til virksomheder og private. Hos os finder du specielle garner til div. håndarbejde, bl.a. tynde garner. Dvs. vævegarn, garn til strikkemaskine, knipling garn , orkis garn  eller broderi garn– men også tykkere garner i form af håndstrikkegarn, hæklegarn eller garn til knytning.

Vores hjerter banker for smukke garner i fantastiske kvaliteter, der er lavet af 100% naturmaterialer. Mange af vores garner er restpartier fra velrenommerede engelske eller italienske garnfabrikker (Knoll, Carriagi, Zegna Baruffa, Filati Burrati, mm). Det er garn,  som du kan købe hos os til en brøkdel af almindelig udsalgspris.

Vores sortiment af lager- og bestillingsvarer er stort og ikke alt står på hjemmesiden. Vi forsøger at holde webshoppen opdateret, men det er ikke altid at det lykkedes.  

Du er altid velkommen til at ringe, skrive eller besøge os og høre nærmere om vores tilbud. KONTAKT OS HER

Vores leverandører har mere end 30 ton garn på lager i mange forskellige farver og kvaliteter. Mon ikke vi kan finde noget flot garn til dit næste projekt? :-)

 

 

Hvorfor er vores garn så billigt?

 

Hver dag bliver kilometervis af garn smidt ud, brændt eller lagt på hylden i varelageret til forglemmelse. Det sker, fordi fabrikkerne ikke længere kan bruge garnet i deres tekstilproduktion. Her står det og samler støv indtil det mister værdi. Ikke, fordi garnet fejler noget, men fordi fabrikkerne ikke ved, hvad de skal gøre med det.

Det var her, idéen bag Garn Specialisten opstod. For hvis garnet ikke fejler noget, hvorfor skal I så ikke have glæde af det? Du kan ikke kun gøre en god handel, men samtidig skåner du også miljøet ved at mindske spild af garn, som ikke bliver brugt og som ellers bare ville blive smidt ud. Vores garn er derfor bæredygtigt garn, da det ikke kræver nye ressourcer at producere det.

Vi har indgået aftaler med et mindre antal fabrikker i EU, om at videresælge disse garner. Vi synes,  det er vigtigt at alle kan gøre en god handel. Vi presser derfor prisen helt i bund, så I kan få nogle super lækre garner, bare til billigere priser.

Så måske kan vi friste med noget helt specielt? 

 

Gode tilbud på garn