Hos Garn Specialisten kan du altid bytte dit garn, selvom du har brugt lidt af det

Som privatperson har du altid bytteret, når du handler hos Garn Specialisten - også selvom du har brugt lidt af det og selvom der er gået et par år siden du har købt garnet.  


Returnering af garn

Du har mulighed for at bytte garnet, hvis det overholder følgende betingelser:

  • Varen lugter ikke af røg eller mados.
  • Varen er ikke blive udsat for fugt, snavs e.l.

Returadresse: Garn Specialisten ApS, Dageløkkevej 60, DK-3050 Humlebæk

Du skal selv afholde omkostningerne til forsendelsen. Vi tager ikke imod varer, der returneres på efterkrav. Varene skal sendes direkte til firmaet og ikke, f.eks. til en PakkeShop. 

Din byttevare bliver afsendt herfra portofrit. Vi giver ikke pengene retur på byttevarer. 

Vi beder dig om at sende varen forsvarligt emballeret, så den ikke tager skade undervejs med posten. I returpakken skal du medsende din faktura og dit ønske for ombytning (angiv produktets varenummer, samt vægt). Ønsker du at ombytte varen til en dyrere produkt, skal forskellen betales, inden vi sender din byttevare afsted. Vi gør opmærksom på, at vi ikke har mulighed for at hæve ekstra penge på dit betalingskort. Det kan ikke lade sig gøre af sikkerhedsmæssige grunde, der har til formål at beskytte dig som forbruger.

Vi anbefaler, at du giver besked om din bytteønske inden du sender garnet, så vi kan lægge din byttevare til side. Ellers risikerer du at den bliver udsolgt. 

*OBS: Når du vejer garn, som kommer på en cone, skal du trække 50 gram fra. Vægt afrundes ned til 50 gram portioner, dvs 100g, 150g, 200g, 250g, .... osv.


Eksempel 1

Du har købt 1 kilo råsilke hos os. Du har strikket en dejlig sommerbluse og har brugt ca. 300 gram. Du vejer resten, der står 765 gram på vægten. Da garnet kommer på en cone, trækker du 50 gram fra, dvs du har 716 gram tilbage. Vægten afrundes ned til 700 gram.

Du har nu ca. 700 gram tilbage, som du ønsker at bytte til noget andet. Du har betalt 250 kr for råsilken (25 kr. per 100 gram) og har derfor 175 kr. til at bytte for.

Du går på vores hjemmeside og finder noget dejligt uld du godt kunne tænke dig at købe. Der er en cone på 800 gram tilbage, som koster 200 kr. 

Du skriver en email til os at du har 700 gram råsilke som du ønsker at bytte til 800 gram uld. Du checker, at garnet ikke lugter af røg eller husdyr, er beskidt e.l. Du pakker råsilken og sender den til os samt en kopi af din ordrebekræftelse, faktura, kvitering eller hvad du fik fra os. Du betaler selv for porto.

Vi checker at alt er i orden og udsteder faktura på 25 kr, som er forskellen på de to byttevarer. Du betaler faktura og vi sender nyt garn portofrit :-)


Eksempel 2

Du ønsker at bytte dit garn, du aftaler et tidspunkt, besøger os på adressen og vi klarer det hele. Ingen porto halløj :-)