Gratis strikkeopskrift - karklude

Følg vores gratis strikkeopskrift for disse store karklude. Det er også en god strikkeopskrift for nybegyndere.
At bruge strikkede karklude er blevet den helt store trend, hvilket er i tråd med et ønske om at bidrage til bæredygtighed.
Hvorfor ikke have fornøjelsen af selv at strikke karkludene? Så får du en god portion meditativ afslapning samtidig med at du er produktiv. Nedenstående opskrift er så let at selv nybegyndere vil kunne følge den.
- Materialer: 75 gram tykt bomuldsgarn (feks. 3 tråde af Cottolin)
- Teknik: håndstrik
Størrelser: one-size (ca. 24 x 24 cm)
Strikkefasthed: 13m x 21 rk på p 6 mm = 10 x 10 cm
Forkortelser: r = ret, vr = vrang, rk = række(r), stk = styk(ker), m = maske(r)
Instruktioner:
Slå 32 m på pind 6 mm.
Strik 3 rk glat.
Strik følgende 4 r i gentagelse, i alt 9.5 gange:
- 1. rk: 3 r, (2 r, 2 vr) gentag, 5 r
- 2. rk: 3 r (2 vr, 2 r) gentag, 2 vr, 3 r
- 3. rk: 3 r (2 vr, 2 r) gentag, 2 vr, 3 r
- 4. rk: 3 r, (2 r, 2 vr) gentag, 5 r
Strik 3 rk glat.
Luk af. Til sidst kan du hækle en snor på 15 m, som kan bruges som ophæng.
Hæft alle ender.