Gratis knipleopskrift på kniplet hjertepynt

 

Følg vores gratis opskrift og knipl et hjerte, som du kan bruge som pynt f.eks. på juletræet eller på fødselsdags- og valentinskort. 

 

Print Friendly and PDFPrint Friendly

Det færdigkniplede hjerte måler ca. 6 cm. 

 


Instruktioner:

Mål tråden af (se nedenfor), find midten af tråden og sæt den fast et sted på pladen med et lærkeøje. Vikl tråden på pinden fra hver sin ende. Til hvert hjerte skal du bruge:

  • 1 gangpar med 300 cm garn (150 cm garn per pind)
  • 4 trendpar med 150 cm garn (75 cm garn per pind)

Tag en fotokopi af prikkebrevet og sæt den fast på pladen ved hjælp af knappenåle. Læg et stykke karton under og et stykke klar plastik over prikkebrevet. Dette er for at undgå at farven fra fotokopien smitter af på blonden, mens du knipler eller stiver.

Kniplet hjerte - prikkebrev

Begynd med at sætte alle trendparrene i mønsteret hvor der vises sorte punkter. Gangparret hænges på yderst på den venstre nål. Knipl et lærredsslag med helslag i hver side.

Hvor de to stykker kniplinger mødes skal du med hjælp af en hæklenål binde dem sammen. 

        

Galslagsbladene kniples mens du knipler hovedblonden. Til dette skal du bruge det yderste trendpar samt gangparret. 

Når du er nået til ende skal du sætte en knappenål i. Tag det yderste trendpar og knipl et galslagsblad omkring gangparret.

Fortsæt med at kniple hovedblonden. Begynd at kniple en fletning rundt om knappenålen og tilbage igen. Bind sammen med hovedblonden ved hjælp af en hæklenål.

Når du har kniplet det tredje galslagsblad skal du binde alle tre blade sammen, inde i midten, igen ved hjælp af en hæklenål. Flet tilbage og bind sammen med hovedblonden. 

Fortsæt med at kniple lærredslag med helslag i hver side resten af vejen. 

 

Afslutning og montering:

Bind alle trådene af parvis med en knude. Arbejdet stives før det tages af pladen. Det endelige resultat kan bruges som pynt til tøj eller tasker, som øreringe eller som dekoration til kort eller på juletræ.