ULDGARN FRA NEW ZEALAND
Lækkert New Zealandsk uldgarn til små penge! 100% uld fra New Zealandske får. Det er et flerfarvet garn med lange røde og sorte farveskift og garnet både oeko-tex garn og mulesingfrit.
Garnet kan umiddelbart virke en smule hårdt, men efter vask åbner det sig og er meget mere blødt og en smule fluffy. Det lækre uldgarn kan bruges til mange forskellige formål. Fx en lækker varm trøje eller cardigan. Du kan vælge at strikke bare med en enkelt tråd af New Zealandsk uld, eller du kan supplere med en tråd af et andet ensfarvet garn – det kunne fx være vores Italiensk merino eller en mohair følgetråd.
Det er meget individuelt, hvor tæt man ønsker sit strik skal være, ligesom det også er individuelt, hvor fast den enkelte strikker eller hækler.
Vores strikkeprøve med pind 4,5 mm giver ca. 20 masker på 10 cm, og med pind 5 mm får vi ca. 19 masker. Men husk, at du altid bør lave din egen strikkeprøve, før du for alvor går i gang med en opskrift.
Måske kunne du bruge garnet til en Vest no. 4 fra My Favourite Things Knitwear? – Der vil du kunne se de lange farveskift folde sig ud.
Farven er sort/rød, altså hvor farverne skifter fra sort til rød osv., når du strikker med det.
Du kan se et billede her på siden, hvordan farverne folder sig ud i de flotte pandebånd strikket af en dygtig kunde. Farven hedder multicolor, men er nu desværre udsolgt.
Hvad betyder Oeko-tex?
OEKO–TEX® Standard 100 er en produktcertificering, som stiller krav til indhold af kemiske stoffer, der er – eller mistænkes for at kunne være – skadelige for vores helbred.
Hvad er mulesing?
Får der opdrættes særligt i Australien eller New Zealand er af klimatiske grunde i farezonen for at blive befængt med spyfluer. Spyfluerne sætter sig i de varme, fugtige og dårligt ventilerede hudfolder, og lægger sine larver der.
Mulesing betyder, at det område, der er angrebet af larver, skæres væk med en skarp saks eller kniv helt uden bedøvelse. Det efterlader fåret med nogle sår, der ikke behandles yderligere, men bliver overladt til at hele sig selv. Der hvor der efterfølgende dannes arvæv, kan der ikke længere gro hår eller uld. Området forbliver glat og uden hudfolder, og bliver på den måde udenfor spyfluernes søgelys.
Mulesingfrit betyder altså, at man ikke har udsat fårene for denne behandling.
Billigt uldgarn
Vi har fået New Zealands uldgarn hjem som et restparti, og vi sælger det til 30 kr. for et nøgle med 100 gram garn.
Vask af New Zealandsk uld
Garnet består af 100% uld, og vi anbefaler derfor, at du vasker i hånden med uldvaskemiddel.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.