ITALIENSK MERINO TUBEGARN
Blødt garn spundet som tubegarn – et gråsort polyamidnet fyldt med en tråd i varierende tykkelse bestående af merinould og akryl. Det, at garnet har varierende tykkelse, vil give den flotteste effekt i dit håndarbejde. Det betyder også, at der næsten er frit valg i tykkelse af strikkepinde – vores anbefaling vil være pinde 5 – 7 mm. Men du bør altid lave din egen strikkeprøve, så du får helt styr på din egen strikkefasthed.
Du kan bruge garnet til mange forskellige projekter. Du kan bruge det som “almindeligt” strikke- eller hæklegarn, og du kan bruge det som alternativ til båndgarn. Fx kunne du overveje at strikke en Cardigan med korte ærmer fra AOH CREATE. Men igen – vær opmærksom på at ramme den rigtige strikkefasthed. Måske skal du gå op eller ned pindestørrelse.
Garn til farvning
Nettet er gråsort, men merinoulden er naturhvidt, så det kunne være et rigtigt spændende eksperiment at bruge Merino tubegarn som garn til farvning. Ulden vil tage fuldt i mod farve, mens polyamid og akryl kun i begrænset omfang vil være modtagelige. Garnspecialisten har også et fint udvalg af pulver til syrefarvning. Vi sælger det som et kit med 13 farver, og enkeltvis á 10 g eller 100 g Og har du lyst til at lære syrefarvning helt fra bunden tilbyder vi kurser.
Billige garnnøgler
Italiensk merino tubegarn er et overskudsprodukt fra tekstilindustrien, og vi har derfor kun fået det i den ene farve (grå), og i begrænset antal. Her får du garnet til kun 10 kr. pr. nøgle med 50 gram garn.
Vaskeanvisning
Bør håndvaskes på max. 30 grader på grund af indholdet af merinould. Husk at bruge uldvaskemiddel. Stoler du på din vaskemaskines uldprogram, kan du selvfølgelig vælge det som alternativ.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.