LUFTIGT ULDGARN
Et rigtig spændende uldgarn, der er rigtig vamset. Da det indeholder både mohair, alpaka og merino kan det derfor betegnes som et luksusgarn.
Det er et rustikt garn da dets mohair ikke kommer fra unge geder. Så når man rører ved det minder det derfor om Lettlopi garn. Alle farvevarianterne i dette garn er mere eller mindre melerede. Nogle i sådan en grad at de faktisk er to-farvede.
Skal du bruge det som strikkegarn til en sweater skal du regne med at bruge 2 bundter til de fleste størrelser. Gry har brugt det til en alternativ udgave af Saturday Night Sweater (PetiteKnit). Hvor hun skulle have brugt pind 5 og 6 mm endte hun i kampens hede med at bruge 5 og 7 mm. Hun fik derfor en strikkefasthed på 10 cm = 10 masker og det gjorde skam ikke noget.
Godt tilbud på uldgarn
Markedsprisen for denne type garn ligger på ca. 240 kr. pr. bundt, hvor du her kun skal punge ud med 80 kr. Du sparer derved ca. 67% af markedsprisen og samtidig giver du et bidrag til den cirkulære økonomi. Det er nemlig mere bæredygtigt at købe dit garn her, da vi i modsætning til de traditionelle garnforretninger ikke sælger ny-produceret garn. Vores garn er derimod restgarner fra tekstilindustrien.
OBS! Garnet kommer i bundter og skal derfor vindes op før du bruger det. Har du ikke prøvet at vinde garn op før eller haft problemer med det, kan vi anbefale dig at følge vores vejledning.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.