Angora merino (220g)

Materiale

75% merino 25% angora

Løbelængde

ca. 5.000 m/kg (ca. 250 meter per 50 gram)

Form

i fed à 200 - 240 gram

Pris ved 50 gram

kun 22,50 kr.

Strik

pind 3 - 4 mm (21 m glatstrik = 10 cm, 22 m fair-isle = 10 cm, på pind 3,5 mm)

Hækling

nål 4 mm

Maskinstrik

Høj spænding eller grovstrikker

Vævning

islæt

100,00 DKK

Ryd

100,00 DKK

Variant
This option is required
Kaffe Karamel Lysegul Solgul
Nulstil visning
[yith_ywdpd_quantity_table]

BILLIGT MERINO GARN MED ANGORA

En super lækker og blød blanding af angora og merino. Angora garnet er 3-trådet.

Det er uden tvivl en af vores mest populære uldgarner. Dertil er der normalt et kæmpe udvalg af farver at vælge mellem. Det er ligesom vores øvrige udvalg af garn et garn, der kommer fra et restparti. Dog adskiller det sig ved at vi løbende har kunnet få nye forsyninger ind. Nu har Corona sat en stopper for den fest.

Vores leverandør har nemlig oplevet en nedgang i bestillinger fra modehusene. De har derfor pt. ikke overskudsproduktion i dette garn, som de kan afhænde til os. Vi krydser dog fingre for at Corona omsider vil tage helt hjem og at Angora merino vil være et garn, vi fortsat vil kunne få løbende forsyninger af, som vi har gjort hidtil.

OBS! Selvom Angora merino er et garn vi efterhånden har ført i et par år, er det stadig et garn der kommer fra et restparti. Du kan derfor ikke være sikker på hvis vi har fået en genopfyldning på en given farve, at indfarvningen er den samme som den fra en foregående levering. Så køb hellere for meget end for lidt!

Vores merino angora garn er blevet vasket, så det indeholder derfor ikke spindeolie og  vil ikke krympe i forbindelse med vask. Dog skal det ligge fladt når du skal lægge det til tørre.

Garnet kommer i bundter og skal derfor vindes op før du bruger det.

Har du ikke prøvet at vinde garn op før eller haft problemer med det, kan vi anbefale dig at se denne video.

Normalprisen for merino garn med angora ligger på mindst 300 kr. per bundt. Køber du angora garn hos os skal du betale blot en tredjedel af normalprisen. Vi kan tilbyde dig garnet så billigt fordi det er fra et restparti. Der er nok i et bundt til at du kan strikke en sweater/trøje. Det er da ikke så ringe for kun 100 kr., vel? 🙂

BLØDT OG FLUFFY STRIKKEGARN

Angora merino garnet egner sig særdeles godt til alle former for beklædning, det være sig sjaler, cardiganer, huer, mm. Det er også velegnet som blødt garn til babytøj.

Det er også et garn, der passer til rigtig mange populære opskrifter. Nedenfor kan du se hvad du kan bruge det med 1, 2 eller tråde af det og med eller uden følgetråd.

1 tråd Angora merino

1 tråd Angora merino + 1 følgetråd

2 tråde Angora merino

2 tråde Angora merino + 1 følgetråd

3 tråde Angora merino

Det er kun et udpluk af de muligheder, der er. Er du faldet over en opskrift, du godt kunne tænke dig at bruge det her garn, skal det nok passe ind med en strikkefasthed på 19-22 m (10 cm). Suppler eventuelt op med en luftig følgetråd. Det er f.eks. den perfekte garn kombi til Scotty sweateren.

Skal det være et tykkere garn, kan du sagtens tage 2 tråde sammen, så du opnår en strikkefasthed på 10 cm = 14 masker. Så passer det fx til Chunky Dahlia (Lene Holme Samsøe). Her skal du naturligvis regne med at bruge 2 bundter i op til str. L, hvor det ellers er nok med 1 bundt når du kun 1 tråd.

Ønsker du yderligere inspiration kan det være værd at tage et kig ind på Instagram under hashtagget #angoramerino – Der kan du finde billeder af hvad vi og andre har lavet med garnet.

GARNKOMBINATIONER

Angora merino er i sig selv et lækkert uldgarn, der byder på rigtig mange muligheder. Mulighederne bliver dog mangedoblet hvis du kombinerer det med andre garner. Fx kan du tilføje en luftig følgetråd af mohair eller alpaka.

 

GRATIS STRIKKEOPSKRIFT

Gratis strikkeopskrift til sweater

Pia fra FiftyFabulous har udviklet en gratis strikkeopskrift til en skøn, vamset sweater i vores angora merino. Klik på billedet eller linket for at komme til opskriften.

 

 

9 anmeldelser af Angora merino (220g)

  1. Lise

    Den suverænt lækreste, italienske garnkvalitet til spotpris – det er en stjerne på garnhimlen!
    Mit bedste køb i 2018, og det siger ikke så lidt! 🙂

  2. Helen

    Det er egnet til maskinstrik på en alm 4,5 mm maskine.

  3. Stina

    Rigtigt lækkert garn, godt til strik med hulmønster.

  4. Tina Danielsen

    Det er et lækker og blødt garn. Det er behageligt at have på og lækkert at strikke med. Håber det er en vare man altid kan købe.

  5. Mette

    Virkelig lækkert garn, meget let at strikke med. For mig passer det meget fint til pinde 4 med 21 m x 28 p.

  6. Gitte

    Lækkert garn så jeg måtte lige ind og købe 🥰noget mere

  7. Kira

    Dejligt blødt garn. Jeg har med success farvet på dette garn med syrefarver. Det er også maskinevasket uden problemer. Jeg rammer 21m x 22p på pind 4, (men jeg strikker og mystiks brede masker).

  8. Susanne Hørsted

    Jeg har købt 2 bunder af garnet og det er mega vanskeligt at få garnet filtret ud af så stor en bund. Desuden så går det i stykker for et godt ord, så der kun kommer få længder på nøglen inden det brydes. Det er meget muligt at garnet er lækkert og let at strikke i, men det vil tage uendelig lang tid før jeg kommer i gang med at strikke og motivationen falder en del under vejs.

  9. Solveig

    Rigtig blødt – men meget skrøbeligt garn. Gik flere gange i stykker mens jeg lavede garnnøglet, og mens jeg strikkede. Den færdige trøje kunne ikke holde til at tage over hovedet, langt mindre at anvendes, blev slidt i stykker for neden med det samme, efter få timers brug. Jeg endte med at sende det tilbage og få pengene igen.

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

LIGNENDE PRODUKTER

Scroll til toppen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Uhh… du vil vel nødigt gå glip af lækre restpartier af garn til meget lave priser? Bliv holdt ajour ca. 4 gange om måneden, så du kan nappe garnet før din nabo :-)

Du kan framelde dig til enhver tid.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.