MERINO ALPAKKA FØLGETRÅD
Blødt, lækkert og fluffy tyndt garn, som minder om silke mohairgarn. Det består af polyamid, merino og alpaka.
Garnet er børstet og rigtig blødt. Samtidig er det i en tykkelse, hvor du både kan bruge det som strikkegarn som det nu er eller som følgetråd sammen med andre garner. Det vil nemlig være et rigtig fint alternativ som følgetråd, hvor man ellers ville bruge et mohairgarn. Da det er hvidt kan du også bruge det som garn til farvning.
Garnet er fra et restparti fra Italien, som vi har fået hjem på cones á ca. 900g. Hvad er cones så for noget, spørger du måske. Garnet er som nævnt fra et restparti og det er derfor et overskudsprodukt fra tekstilindustrien. Her bruger de garn, der er opvundet på papspoler, så de kan blive sat på de store, industrielle strikkemaskiner. Disse spoler er hvad man på engelsk kalder for ‘cones’.
Det praktiske ved at garnet er på cones, er at du slipper for at hæfte en masse løse ender. Dem får du jo hver gang du begynder på en ny garnnøgle. Samtidig er det en mere bæredygtigt måde at købe garn på frem for at købe garn, der er produceret med direkte henblik på salg som garn til privatpersoner.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.