Nordic Twist slipover

Materiale

Løbelængde

Form

Pris ved 50 gram

Strik

Hækling

Maskinstrik

Vævning

40,00 DKK

OPSKRIFT PÅ SLIPOVER MED MØNSTER

At strikke veste er det helt store hit i øjeblikket. Hvor de fleste opskrifter på en strikket slipover er glatstrikkede modeller,  byder denne model ind med smukke snoninger.

Det er en strikkeopskrift, hvor du strikker oppefra og ned. Her vil du foretage udtagninger til skuldrene samtidig med at du former halsåbningen ved at foretage vendepinde. Herefter strikker du forstykket og bagstykket hver for sig ved at strikke frem og tilbage. Når du når til ærmegabene vil du foretage udtagninger. Herefter vil de to stykker blive samlet, så du kan strikke rundt resten af vejen.

I hele forløbet skal du holde tungen lige i munden for samtidig med alt det andet, skal du også strikke mønster hele vejen. Dog skal skuldrene strikkes med glatstrik. Modellen har derfor en sværhedsgrad, der ligger på 4 ud af 5.

Marie, der har udviklet opskriften, anbefaler at du går efter den størrelse du plejer at bruge. Det er en model, der har en bevægelsesvidde på 0-10 cm. Det er nemlig en meget elastisk model, hvilket kan tilskrives det mønster, der strikkes på vesten. Det giver en slipover, der kommer til at sidde rigtig pænt.

Det mål, der er angivet for overvidden, er målt ved at vesten har ligget fladt.

  • Størrelser: XS (S) M (L) XL
  • Længde: 50 (52) 54 (55) 56 cm
  • Overvidde: 84 (90) 92 (99) 102 cm
  • Strikkefasthed: 20 masker og 22 rækker pr 10×10 cm
  • Vejledende pinde: 3 mm rundpind (40, 80 cm), evt strømpepinde 3mm, 4mm rundpind (40, 60, 80, 100 cm), evt 4mm strømpepinde
  • Vejledende garnforbrug: (125) 150 (175) 175 (200) g

GARNFORSLAG

Vores udvalg af garn består af restpartier. Der er derfor en hyppig udskiftning i udvalget, men de aktuelle garner, der vil passe til opskriften er som følger:

Her er der taget udgangspunkt i, at det originale garn til opskriften har en løbelængde på 50g=200m.

OM OPSKRIFTEN

Opskriften er udviklet af Marie fra Minimaknit. Opskriften er på dansk og sendes som et pdf-dokument. Du får IKKE en fysisk opskrift, men får tilsendt et link til PDF-opskriften. Linket kan du se efter du er logget ind på din Garn Specialistens konto (under Mine Downloads) samt på din e-mail ordrebekræftelse (helt ned i bunden).

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Nordic Twist slipover”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få 10% rabat på dit kommende køb

Uhh… du vil vel nødigt gå glip af lækre restpartier af garn til meget lave priser? Bliv holdt ajour ca. 4 gange om måneden, så du kan nappe garnet før din nabo :-) Du kan framelde dig til enhver tid.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.